loading...

Sikkerhedsstyrelsen

Description

Sikkerhedsstyrelsen

Hvordan formidler man fyrværkerisikkerhed til én af de allersværeste målgrupper? Svaret er special effects, humor i øjenhøjde og god gammeldags videnskab. Læs mere om, hvordan Gonzo Agency hjalp Sikkerhedsstyrelsen med at kommunikere fyrværkerifare til de yngste drenge.

PROBLEM
Sikkerhedsstyrelsen har brug for at formidle klare budskaber om sikkerhed ved affyring af fyrværkeri rettet mod drenge i alderen 9 til 14 år.

BAGGRUND
Undersøgelser fra Sikkerhedsstyrelsen viser, at kun 44% af drenge i alderen 9 til 14 år anvender sikkerhedsbriller. På trods af, at målgruppen er bevidste om faren ved fyrværkeri, viser års erfaring fra Sikkerhedsstyrelsen, at skal mindes om de forbundne risici mindst én gang om året.

LØSNING
Gennem velkendte, karakterdrevne fiktionsuniverser taler vi direkte til målgruppen uden løftede pegefingre og strenge autoritetsfigurer. Vi mener, at vi engagerer målgruppen bedst muligt ved at bruge tre YouTubere, der kan bruge deres etablerede platforme til at informere og underholde målgruppen gennem koncepter, der formidler fyrværkerisikkerhed på en håndgribelig og underholdende måde.

IDÉ
YouTuberne Niki Topgaard og Flamesman1 formidler fyrværkerisikkerhed på tværs af to videoproduktioner med special effects, komik og fængende indhold. Gennem de halvdumme karakterer ”Tom & Tom”, illustrerer de på underholdende vis farene ved fyrværkeri. Samtidig producerer  YouTuberen Jeppe Ølgaard en video, hvor forskellige ‘science-forsøg’ skaber bevidsthed om lovlige og sikre måder, hvor børn og unge kan have det sjovt med eksplosioner. 

Alle tre videoer understøttes af medieindrykninger gennem Gonzo-dataindsigter, der øger antallet af eksponeringer. Derudover anvender de tre YouTubere deres egne Instagram-kanaler til at fortælle om videoerne og påminde målgruppen om sikkerhedsbriller på nytårsaftensdag. 

RESULTATER
Branded Entertainment-indhold (YouTube video, Instagram opslag og stories) fik tilsammen 845.108 eksponeringer fordelt på tre aktiveringer. 

Gennem Gonzo’s unikke dataadgang, lykkedes det at købe billigt ind i medieindrykninger (pre-rolls) på YouTube, Instagram og Snapchat. I alt genererede medieindrykningerne 1.355.472 impressions, hvilket var 400.472 mere end det estimerede. 

EKSEMPLER PÅ NATIVE CONTENT

 

Categories: